Alex Ferguson har udset sig Samir Nasri som erstatning for Paul Scholes, hvorfor han nu ligger øverst på skottens ønskeliste.
Således erfarer Sky Sports, at den 69-årige skotte er klar til at sprænge banken til trods for, at både Phil Jones, Ashley Young og David de Gea efter alt at dømme skifter til de engelske mestre.
Nasri har omvendt ikke lagt låg på de mange transferspekulationer og sagde så sent som i sidste uge, at han i første omgang ville høre, om interessen fra Manchester United er reel.
Den 23-årige midtbanespiller har blot et år tilbage af sin kontrakt, hvilket kan tvinge Arsenal til at sælge, da han ifølge Bosman-dommen er fri til at forhandle med andre klubber i januar 2012.