Ferguson: Forlan kan blive den nye Solskjær

Diego Forlan var, ligesom Solskjær, forholdsvis ukendt da han blev hentet til United for to år siden. Selvom Forlan har brugt længere tid på at tilpasse sig til Premier League end Solskjær, er han nu begyndt at vise hvorfor Ferguson, for to år siden, betalte 7 millioner pund for spilleren.

“Vi købte Ole Gunnar Solskjær, da han var 24, og han har udviklet sig fantastisk godt. Jeg er sikker på at Diego vil gøre det samme,” sagde Sir Alex Ferguson.

”Hver gang du køber en ung spiller, ved du at du ikke får den færdige vare. Hvad du får er potentiale.”

Forlan scorede i går i det 85. minut, og sikrede dermed United den videre deltagelse i Champions League. Målet i går var Forlans 5 mål i de 6 kampe han har startet inde, man må sige han har ramt sit livs form.

Dette giver Sir Alex Ferguson et udvælgelsesproblem; skal Forlan starte inde i søndagens kamp mod Chelsea sammen med Ruud, eller skal han sidde på bænken.

”Han har fået sig etableret nu. Nogle gange foretrækker vi at spille med en mand bag den centrale angriber, men med den form han har vist på det sidste bliver det svært at udelukke ham” sagde Fergie til den britiske presse.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Saha er ikke til salg

Næste artikel

Giggs: Vi er klar til Chelsea

ANNONCE