Ferguson lovpriser duo

Den kommende 20 års jubilar, Sir Alex Ferguson, har været ude at rose Nemanja Vidic og Patrice Evra her 9 måneder efter, de kom til klubben i sidste sæson…

Den kommende 20 års jubilar, Sir Alex Ferguson, har været ude at rose Nemanja Vidic og Patrice Evra her 9 måneder efter, de kom til klubben i sidste sæson. Den aldrende manager er ovenud tilfreds med deres spil i denne sæson, efterhånden som de har fundet deres rolle på holdet.

“I ser nu resultatet af de 6 måneder Vidic og Evra har spillet for os. De har nu god forståelse for taktikken og det engelske spil, plus at de nu kender de andre spillere, fastslår Ferguson.

Om Vidic udtaler han: “Nemanja er så modig en spiller, der ikke er bange for at stikke hovedet frem; han er som Steve Bruce i den sammenhæng.”

Om Evra udtaler han: “Patrice er også en modig fyr. Han laver sommetider nogle mærkelige fejl på grund af, at han er så ivrig, men samlet set går det den rigtige vej.”

Da de begge er forholdsvis unge, kan de se frem til en lang karriere i United, hvis de ellers formår at udvikle sig.

Forrige artikel

Kleberson langer ud efter Fergie

Næste artikel

Ferguson: Owen ville have gjort midtbanen komplet

ANNONCE