Fergusons onde ånd dømmer FA Cup finale

Valget af dommeren til FA Cup finalen den 22. maj på Millenium Stadium i Cardiff faldt – desværre – på Sir Alex Fergusons onde ånd, Jeff Winter, som flere…

Valget af dommeren til FA Cup finalen den 22. maj på Millenium Stadium i Cardiff faldt – desværre – på Sir Alex Fergusons onde ånd, Jeff Winter, som flere gange har gjort Ferguson rasende.

Mest bemærket gjorde han sig nok, da han var med til, at give Sir Alex det røde kort i en kamp imod Newcastle i starten af denne sæson, hvor Winter agerede 4. dommer.

Endvidere var Ferguson også rasende på Jeff Winter, da han viste Gary Neville ud efter et sammenstød med Steve McManaman i en kamp imod Manchester City i februar i år.
Efter kampen gik skotten hårdt til værks imod Winter, da han blev interviewet.
Blandt andet kaldte han Winter for en latterlig dommer, som tillod sammenstødet at udvikle sig på banen.

Kampen i Cardiff vil altså blive den sidste i Winters karriere, da han har valgt at trække sig tilbage fra sin dommerkarriere, hvor han mærkværdigt nok aldrig har dømt straffespark i nogen Premier League-kampe.

Forrige artikel

Ungdommen rykker i United

Næste artikel

Magnier slutter endelig fred

ANNONCE