Fletcher jubler over at Jonny Evans igen er holdkammerat

Jonny Evans er gået direkte ind i startopstillingen hos WBA siden skiftet fra Manchester United og det glæder hans nye holdkaptajn.

Manchester United mistede endnu en snert af klubfølelsen, da klubben i sommers lod Jonny Evans skifte til WBA.

Midland-klubben er efterhånden blevet godt populær hos Manchester Uniteds regnskabsafdeling efter at have hentet en del tidligere United-spillere til klubben. Herunder også holdet anfører, den tidligere viceanfører i Manchester United Darren Fletcher, der selvsagt er gået hen og blevet lykkelig over genforeningen med Evans.

Den skotske midtbanespiller er blevet kaptajn i WBA og har med Jonny Evans i forsvaret vist stor styrke i holdets defensive rækker.

– Jonny er et fantastisk køb- Jeg var så glad da han blev købt. Han er en topspiller. En stor leder og jeg er sikker på at han bliver et fantastisk køb for Albion i mange år frem. Det er ikke et tilfælde at vi har holdt målet rent de sidste to kampe og at det nok skal fortsætte, udtaler Darren Fletcher.

– Han er en fantastisk fyr og jeg kan ikke udtrykke nok glæde over ham. Han var en af de bedste forsvarspillere jeg nogensinde spillede sammen med i United og nu her, siger Darren Fletcher, der nu henter Evans hver dag til træning.

– Jeg er blevet hans personlige chauffør. Det var en del af forhandlingerne, så jeg synes han er heldig. Jeg henter ham og forkæler ham lidt, men han sidder ikke på bagsædet. Han har altid været godt selskab. Vi er gode venner og bor tæt på hinanden, så for mig personligt, så var jeg virkelig glad da han kom hertil, lyder det fra den tidligere Manchester United-spiller. 

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

Sir Alex Ferguson valgte Steve McClaren over David Moyes

Næste artikel

Forsvarsduo skadet før Ipswich

ANNONCE