Det blev blot til 10 kampe i denne sæson for Darren Fletcher, inden en tarm-sygdom satte hans karriere på stand-by.
Længere tids sygdom, gennem flere sæsoner, blev endelig diagnosticeret. Det var en tarm-sygdom, der havde givet skotten store problemer igennem længere tid. En sygdom han aldrig vil kunne slippe af med.
Ingen kan sige, om Fletcher nogensinde vender tilbage til professionel topfodbold. Men den 28-årige skotte gør alt hvad der er muligt, for at blive klar igen.
“Det er en uge-til-uge situation, så jeg har ingen skala på at kunne vende tilbage. Men målet for mig er næste sæson. Jeg prøver alt, skifte kost, gå i hypnose, ja jeg prøver alt der er til rådighed”, siger Fletcher i følge Daily Mail.
Siden han måtte ligge karrieren lidt på hylden, har Fletcher i stedet brugt lidt tid på at træne og hjælpe med omkring klubbens reservehold.
Andre sportsstjerner har tidligere klaret, at genoptage karrieren, og dyrke idræt på højeste niveau. Noget der kan give Fletcher lidt ekstra optimisme.
“Hvis jeg kan komme tilbage vil det være fantastisk for mig. Jeg ved det aldrig vil forlade mig, så jeg lærer at leve med det. Det gælder så om, at finde en måde, så jeg stadig kan spille fodbold”, siger Darren Fletcher.