Fletcher: Vi har noget at bevise

FC København skal være nervøse, når de i morgen træder ind på Old Trafford. Ifølge Darren Fletcher, så vil Manchester United nemlig gøre alt for at vinde…

FC København skal være nervøse, når de i morgen træder ind på Old Trafford.

Ifølge Darren Fletcher, så vil Manchester United nemlig gøre alt for at vinde de to kommende kampe imod de danske mesztre for at hævne sig over sidste sæsons nedtur i Champions League.

“FC København er et godt hold. Men vi ved, at hvis vi gør vores bedste, så vil to sejre over dem gøre gruppen færdig for os og sende en besked ud til omverdenen at vi er tilbage efter hvad der skete sidste år,” udtaler Sir Alex Ferguson yndling.

En af de spillere som de engelske medier fokuserer på op til kampen er selvfølgelig Ole Gunnar Solskjær, som næsten skal møde et hold fra samme land. Således var nordmanden med ved Sir Alex Fergusons side til dagens pressekonference.

Efter at have været langtidsskadet er legenden nu tilbage og både spillemæssigt og ikke mindst målmæssigt, hvor han har haglet målene ind på det sidste.

“Dette hold er ligeså godt som dét jeg var på inden jeg blev skadet. Det er lidt anderledes, da vi nu har spillere som kan vinde kampene på egen hånd som Cristiano Ronaldo & Wayne Rooney.
Vi er et hold, som fungerer sammen. Der er ingen personlige agendaer eller individuelle mål. Det handler om at vinde som et hold,” udtalte Solskjær, som er tilbage i den form, som sikrede ham en kontrakt i United for 10 år siden.

Sir Alex Ferguson forklarede på pressekonferencen hvordan han fandt nordmanden frem fra Uniteds reservehold.

“Han spillede en reservekamp, da en af trænerne kom og sagde at jeg ikke kunne have ham udenfor førsteholdet. Så jeg satte ham på bænken imod Blackburn den efterfølgende weekend, hvor han kom ind og scorede, hvilket han aldrig stoppede med,” udtalte Ferguson til pressen.

Forrige artikel

Crerand: Sing your hearts out

Næste artikel

Humby og Anson har sagt op

ANNONCE