Fortsat plads til David Jones

Den tidligere anfører hos reserverne har haft svært ved at tage det sidste skridt, men Sir Alex er blevet opmuntret af midtbanemandens storartede sæson i…

Den tidligere anfører hos reserverne har haft svært ved at tage det sidste skridt, men Sir Alex er blevet opmuntret af midtbanemandens storartede sæson i først Preston og siden hollandske NEC Nij,egen.

Begge steder har Jones påtaget sig stort ansvar, og det var til alles skuffelse i og omkring Preston, at han ikke har spillet der i forårssæsonen. Her har hjemmebanen været den hollandske Æresdivision, hvor Jones har imponeret tulipanlandets fodboldeksperter.

21-årige Jones har tidligere meldt klart ud, at han vil have chancen på førsteholdet i Manchester, ellers bliver han gerne i Holland. Det kald har Fergie opfattet, for ifølge Skysports er han nu klar til at benytte preseason på at køre David Jones ind i førsteholdstruppen. Mislykkedes det, kan han eventuelt sendes til Holland på lejebasis igen.

Gennembruddet i manchester skal i første omgang komme ved, at Jones får plads i den decimerede stjernefolk, der tager til Sydafrika umiddelbart efter VM, og efterlader VM-stjernerne i det regnfulde England. Kan Jones imponere på den tre kampe lange turné, venter en kontraktforlængelse til 2009 eftersigende lige om hjørnet.

Forrige artikel

Ed: Fans skal hjælpe os til andenplads

Næste artikel

Keane: Kapitlet skal afsluttes

ANNONCE