Uniteds alsidige middemådigheds-spiller har spillet syv år i klubben til sommer, men nu er det også slut. Når kontrakten ophører må Fortune finde sig andre græsgange for at spille fodbold.
Sydafrikaneren kom til United fra Atletico Madrid i sensommeren 1999, og blev dengang regnet som et stortalent af rang. Forhåbningerne er dog aldrig blevet indfriet, og selvom Fortune har dygtiggjort sig på flere pladser for at spille, så er det nu slut.
“Quinton kom til i denne uge og forhørte sig om, hvordan hans fremtid så ud efter sæsonen. Jeg måtte derfor forklare tingenes tilstand til ham, hvilket ikke var let, for jeg kan godt lide drengen. Men det er sådan, at vi har en masse unge spillere i hans position, så han får ikke forlænget sin kontrakt,” siger Sir Alex til CenturyFM om spilleren, der har været skadet hele sæsonen.