Fulham-back anklaget for stempling

Sascha Riether er nu officielt blevet anklaget for sine forseelser mod Adnan Januzaj i weekenden.

Blandt andre Marrouane Fellaini var efter Fulham-kampen ude at kræve højrebacken Sascha Riether straffet, for sin hårde stempling på unge Adnan Januzaj i slutminutterne af lørdagens opgør, hvor tv-billeder tydeligt viste, at han gik over stregen.

Og nu er den tyske spiller officielt blevet anklaget for voldelig opførsel af det engelske fodboldforbund, The FA, da kampens dommer ikke havde taget notits af situationen. Det skriver de på deres hjemmeside.

Det er første gang, at en spiller er blevet anklaget på baggrund af en ny regel, hvor et panel af tre tidligere topdommere får mulighed bedømme voldelige episoder, som ikke er blevet set af kampens dommerteam.

Sascha Riether har indtil klokken 18 tirsdag til at appellere anklagen.

Forrige artikel

Defensiv duo når ikke Sociedad-kamp

Næste artikel

Moyes: Adnan behøver beskyttelse

ANNONCE