Gary glæder sig til duellen med Ronaldo

Det bliver en god afslutning på sæsonen, når Gary Neville og Cristiano Ronaldo skal mødes på torsdag i EMs kvartfinale mellem England og Portugal….

Det bliver en god afslutning på sæsonen, når Gary Neville og Cristiano Ronaldo skal mødes på torsdag i EMs kvartfinale mellem England og Portugal.

Cristiano Ronaldo vil formentlig starte som venstrewing i kampen, mens Figo tager sig af højre side.
Dermed vil Gary Neville stå direkte overfor sin holdkammerat i kampen, og det er noget englænderen glæder sig til.

“Jeg ved at Cristiano Ronaldo ikke vil give mig et minuts pause på torsdag. Jeg taler normalt ikke om modstanderne, men jeg kender ham fra United og han har overrasket mig lige siden jul.
Før fik vi flere glimt af hans talent, men siden har han vist alle i United at han er en verdensklasse-spiller.
Han er en trussel i luften, er en trussel på græsset, kort sagt alle steder.
Han er af det rigtige skind og ingen showspiller. Når jeg siger, at han er tapper, så mener jeg, at han er en spiller som aldrig stopper med at vil have bolden,” udtaler Gary Neville idag ifølge Sky Sports.

Gary Neville er en af EMs mest erfarne spillere og har under slutrunden fået stor ros af både trænere, spillere og fodboldeksperter.
Derfor ser alle frem til at han nu skal stå overfor sin sværeste modstander i dette EM, Cristiano Ronaldo.

Forrige artikel

Gill: Pungen er ikke lukket endnu

Næste artikel

United sender talentspejder til Norge

ANNONCE