Glazers på vej med prisstigninger

Mens fansene protesterer på tribunerne, så sidder Glazer-familien i øjeblikket og overvejer, hvordan man kan hive endnu flere penge ud af supporterne….

Mens fansene protesterer på tribunerne, så sidder Glazer-familien i øjeblikket og overvejer, hvordan man kan hive endnu flere penge ud af supporterne.

Ifølge The Guardian planlægger Glazers for femte år i træk at hæve billetpriserne, som siden amerikanernes indtog i 2005 allerede er steget med helt op til 69 procent visse steder på Old Trafford.

United var eneste klub i hele Premier League, som trods finanskrisen ikke valgte at fryse billetpriserne op til den igangværende sæson. Og det synes heller ikke at komme på tale til næste sæson, mener avisen at vide.

Manchester United har i øjeblikket 55.000 sæsonkortholdere, men rygterne går på, at mange af de nuværende ikke har råd eller lyst til at forny til sommer.

Klubben ventes officielt at fastsætte priserne for næste sæson i løbet af en måneds tid.

Forrige artikel

Dem kan United møde

Næste artikel

Hargreaves har ikke opgivet VM

ANNONCE