Manchester United-fans skal væbne sig med en god portion tålmodighed og masser af kaffe, når de i morgen klokken 10 vil forsøge at få billet til FCKs kamp mod Manchester United.
I dag begyndte billetsalget til kampene imod Celtic og Benfica, men det var alt andet end en god start.
Undertegnede forsøgte selv at få 3 billetter til FCK-Celtic og sad klar klokken 10. Det gik også fint indtil jeg valgte mine sæder. Derefter gik systemet i stå og efter 10 minutters venten blev jeg smidt tilbage til forsiden.
Herefter gik der 30 minutter før jeg kunne komme ind i systemet igen, kun for at blive smidt ud til forsiden igen.
Klokken er nu 10:50 og ingen billet er i hus endnu.
Klokken 11:00 blev der meldt udsolgt til begge FCKs kampe.
Det er ikke første gang, at Billetlugen har problemer. Man kan så undre sig over, at man vil byde fodboldfans dette, når de i forvejen skal betale op imod 395 kroner for deres billet og samtidig skal betale et gebyr.
OldTrafford.dk har i flere dage forgæves forsøgt at få kontakt til FC København for at få svar på et par spørgsmål omkring billetsalget til Uniteds fans.
Opdateret Billetten kom endelig i hus klokken 10:55 via en søster