Da Redknapp kom tilbage til Tottenham, havde han prøvet nedrykningskampe og cup-kampe imod Manchester United mange gange før.
Som manager havde han prøvet at vinde og tabe til United i en cup-kamp. Heldigvis for United har han tabt flere, end han har vundet.
Hans første triumf over United som manager kom, da han stod i spidsen for Bournemouth i FA Cuppen d. 7. januar 1984. Bournemouth vandt 2-0 på hjemmebane.
17 år senere kom han til Old Trafford sammen med sit West Ham hold i fjerde runde af FA Cuppen og tog hjem efter at have vundet 1-0.
Dog er den kamp de fleste nok husker sidste sæsons kamp, hvor United havde besøg af Portsmouth og Redknapp.
United tabte kampen, og Redknapp og hans hold gik hele vejen og kunne stolt løfte det ældste fodbold trofæ, der findes.
Så hvad er det vigtigste for Redknapp og hans Tottenham-hold i denne sæson?
Førsteprioriteten er at forblive i Premier League. Noget, som der nok var en del supportere, som ikke kunne forestille sig ville ske, efter de havde spillet 8 kampe og samlet 2 point sammen.
Alt det ændrede sig, da Harry ankom. Tottenham vandt over Liverpool, Manchester City og Blackburn, og da vi nåede til jul havde Tottenham pludselig 20 point.
Siden da er det gået op og ned, men mandagens kamp mod Hull, hvor de vandt 2-1 på udebane, har trukket dem over stregen med en kamp til gode.
At Harry Redknapp fokuserer meget på ligaen er ganske klart, og nu da Spurs er i Carling Cup-finalen, kan der for en uges tid fokuseres mest på at hente den eneste pokal, som er mulig for Tottenham. Noget, der kunne ses på torsdagens UEFA Cup-kamp i Rusland, hvor Tottenham stillede op med noget, der lignede et reservehold og tabte.
Men hvad er det Harry Redknapp gør, der kan få spillere på selv de mest dødsdømte hold til at klare sig ovenpå igen?
Ifølge Redknapp selv er det en blanding af grød, “pies” og bananer. Dog mener Manchester City”s Benjani, som tidligere har spillet under Redknapp, at det har noget at gøre med sin managers humor:
“Harry forstår, hvordan fodboldspillere fungerer.
Han har en underlig måde at få folk til at glemme det pres, de er under, ved at bruge en af sine underlige jokes.”
Alt i alt er søndagens kamp ikke en joke for nogen.
Harry Redknapp vil løfte endnu en pokal efter hans triumf med Portsmouth sidste år, men mest af alt vil han sikre at Tottenham stadig er at finde i Premier League, når den nye sæson starter i august.