Heinze vil holde ferie

Som om forholdet mellem Manchester United og Liverpool ikke var skidt nok i forvejen, så er Heinze ved at få det til at bryde fuldkommen sammen….

Som om forholdet mellem Manchester United og Liverpool ikke var skidt nok i forvejen, så er Heinze ved at få det til at bryde fuldkommen sammen.

Argentineren synes at ville gøre alt for at sikre et skifte til Uniteds mest bitre rivaler, mens David Gill og United-toppen omvendt holder fast i, at de og ingen andre skal bestemme, om Heinze får lov til at rykke til Merseyside eller ej.

Heinzes agenter fik dog tidligere på sommeren stukket et brev i hånden, hvor de blev informeret om, at Heinze kunne forlade Old Trafford, hvis en klub bød en vis sum penge for hans arbejdskraft. Den sum har Liverpool nu matchet, og derfor vil man prøve sagen af i retten.

Heinze ruster op til den helt utrolige sag mod hans egen klub, men når telefonen ringer, og en britisk journalist i den anden ende af røret vil høre argentinerens virkelige syn på sagen, forbliver Heinze tavs.

“I øjeblikket er jeg på ferie, men jeg kommer hjem i næste uge og fortæller måske mere om situationen. Alt, jeg kan sige, er, at jeg i øjeblikket er Manchester United-spiller. Yderligere kommentarer har jeg ikke, da jeg ikke gider bruge min ferie på at spekulere i den sag,” siger Heinze til News of the World.

Forrige artikel

Kilde: Tevez-aftale i denne uge

Næste artikel

København får royalt besøg

ANNONCE