Den 18-årige chilener skiftede til Manchester United i sommerpausen, og han er efterhånden begyndt at falde godt til.
Ihvertfald hvis man skal tro Warren Joyce, som samtidig pointerer, at angriberen er en for fremtiden.
– Det er et langsigtet projekt. Angelo er en god dreng. Han er kommet til landet og passer fint ind, udtaler Joyce.
Angelo Henriquez har indtil videre spillet to kampe for U21-holdet. Først scorede angriberen i sin debut mod Newcastle, og senest fik han 74 minutter i en målløs affære mod Sunderland.
Den tidligere Club Universidad de Chile-spiller var en ombejlet herre i sommerens transfervindue, men i sidste ende skiftede han til “De Røde Djævle”.