Henry: Ikke godt nok af Arsenal

Thierry Henry havde forventet mere af Arsenal, der i dag var næstbedst over hele banen.

– Det var ikke en præstation af et hold, der ønsker at blive mestre. Så kontant lød det fra Thierry Henry på SkySports efter dagens kamp på Old Trafford, hvor hans gamle klub måtte lide et nederlag på 3-2.

Franskmanden så ikke noget, der giver ham forhåbninger om at kunne fejre et længe ventet engelsk mesterskab. To mål af Marcus Rashford og et af Ander Herrera sænkede Arsenal, der ikke for alvor fik presset United i bund til sidst.

Med dagens nederlag har Arsenal nu tre point op til Tottenham på 2.pladsen, mens Leicester er fem point foran Wenger og co. Og Henry mener ikke, holdet leverede nok i dagens kamp mod United.

– Hvis jeg ser på det som Arsenal-fan må jeg sige, at jeg ikke ser noget i dag der overbeviser mig om, at de kan blive mestre. I dag var de næstbedst i alle facetter af spillet. Det var en rigtig skidt præstation.

– Jeg ønsker ikke at tage noget fra Rashford og United, de var fremragende. Men hey, Arsenal burde levere bedre end det de viste i dag. Det eneste positive er vel, at de stadig er med i kampen om titlen, lød det fra Henry.

Næste weekend kan blive afgørende for The Gunners, da man skal en tur til White Hart Lane og møde et stærkt spillende Spurs-mandskab.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Rashford sænkede Arsenal

Næste artikel

Wenger: Vi kæmpede til det sidste

ANNONCE