Herrera: Ufortjent resultat

Manchester Uniteds Ander Herrera har svært ved at forstå, hvordan holdet kunne tabe 3-0 til Tottenham.

Ander Herrera blev interviewet umiddelbart efter det ydmygende nederlag til Tottenham. Og han var bestemt ikke glad. Til spørgsmålet om hvor skadende resultatet er for Manchester United, svarede den iltre spanier undvigende.

– Jeg er ked af resultatet, men samtidig mener jeg, at vi kan være stolte af dele af vores præstation. Vi skabte 16 chancer mod Tottenhams blot 6. Jeg har aldrig tabt 3-0 hjemmebane før, og så at gøre det når vi skaber mere er ikke fortjent, sagde Herrera til Sky Sports.

Til kampen havde Ander Herrera fået til opgave at dække op for den formstærke Lucas Moura. En opgave han løste fint, indtil det 52 min hvor brasilianeren slap væk fra Herrera, og fik sparket bolden i mål til 2-0. Kort efter blev den tidligere Bilbao-spiller skiftet ud og ofret for en offensiv indskiftning af Alexis Sanchez. Det blev dog ikke bedre af den grund, og Manchester United lukkede yderligere et mål ind til slutresultatet 3-0. Et resultat som Herrera er ked af, at fansene skulle opleve.

– Jeg vil gerne takke fansene. De reagerede på en god måde, for dette fortjener de virkelig ikke.

Flere fans valgte dog at forlade stadion tidligt i ren frustration over resultatet. Om de lettere prøvede United-fans bliver i 90 minutter i næste kamp mod Burnley, må tiden vise.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Video: Se højdepunkterne fra Uniteds nederlag til Tottenham

Næste artikel

Mourinho: Der var ikke noget galt med taktikken

ANNONCE