Herrera vil score 12-15 mål

I sidste sæson scorede Ander Herrera otte gange, men i denne vil han gerne op på et tocifret antal, som Bryan Robson har forudsagt.

Da Ander Herrera tonsede straffesparket op under overliggeren mod Liverpool, var det spanierens anden scoring i denne sæson. Han kom også på tavlen mod Club Brugge i Champions League-kvalifikationen, og dermed har han allerede nået en fjerdedel af de otte mål, han scorede i sidste sæson.

Det giver mod på mere, og Herrera håber, at han kan ramme et tocifret antal, inden sæsonen er slut, som legenden Bryan Robson har forudsagt.

– Jeg vil blive ved med at score for holdet. Når man er midtbanespiller, og man scorer et godt antal mål, synes jeg, det gør en endnu bedre. Det er meget vigtigt for midtbanespillere, så jeg vil forsøge at gøre det, siger han til MUTV.

– Jeg må sige tak til Bryan Robson, hvis han tror, jeg kan score 12 til 15 mål. Det betyder, han tror på mig. Jeg tror også på mig selv. Jeg tror, jeg kan opnå det antal mål, men det er ikke nemt.

Herrera har mulighed for at sætte sin trejde scoring ind senere søndag, når Manchester United møder Southampton på St. Mary’s. Der er kickoff klokken 17.

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

Optakt: Southampton – Manchester United

Næste artikel

Startopstillingen mod Southampton

ANNONCE