Hodgson vil se Shaw fit

Luke Shaw er pt skadet, men Roy Hodgson deler Louis van Gaals mening om, at venstrebacken skal i bedre form.

Sommerens indkøb fra Southampton er ude med en skade, og har endnu sin officielle debut i United-trøjen til gode. Han gjorde det fint under sommerens pre-season i USA, hvor han dog også blev beordret til ekstra træning af van Gaal, for at komme i bedre form.

Den holdning deler også den engelske landstræner Roy Hodgson, som også var bekymret for Shaws tilstand under VM-slutrunden i Brasilien.

– Jeg må sige, at i Southampton lignede han en, der godt kunne være med fysisk. Det betyder dog ikke, at han ikke kan komme i bedre form. Så hvis Louis van Gaal mener der skal arbejdes med dette område, så bakker vi helt sikkert op om det.

– Vi gjorde ham også opmærksom på det under VM-slutrunden, men jeg tror det hænger sammen med, at hans krop endnu er under udvikling, han er stadig ung jo. Han skal arbejde vældig hårdt på den del af spillet, men han har en god attitude, siger Hodgson.

Forrige artikel

Avis: Kagawa på vej til Dortmund

Næste artikel

- Di Maria skal score mindst 20 mål

ANNONCE