Manchester United mangler mindst en midtbanemand, og derfor florerer rygterne naturligvis om forskellige transferemner, der kan komme til Old Trafford. Nu melder det lokale hollandske medie AD, at Donny van de Beek kunne være et af de mere realistiske bud på en United-signing.
Eftersigende skulle Real Madrid også være inde i billedet i kampen om den hollandske midtbanemand, men det skulle altså være Manchester United, der har udvist mest interesse for Van de Beek, og er kommet ind i billedet, da de skulle være villig til at smide de nødvendige penge efter hollænderen.
Ifølge ADs oplysninger skulle Solskjær være villig til at vente til sommer, hvis en aftale ikke kan komme på plads inden da, men hovedprioriteten er at sikre sig hollænderen allerede i januar.
Derudover melder FOX Sports’ hollandsk fodbold-korrespondent Cristian Willaert også, at han har hørt direkte fra van de Beeks agent, at interessen er konkret, og at van de Beek godt kunne fristes af et skifte til Manchester United.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.