Holloway: Hellere Mansour end Glazer

Glazerfamilien er med sin gældsætning af Manchester United moderne fodbolds virkelige skurke, ifølge Ian Holloway

Over de senere år er der sket et skred i summen af penge, topklubberne har været villige til at spendere på spillerindkøb og lønninger. Og specielt Manchester City har gjort sig bemærket ved transferudgifter på op imod en milliard engleske pund, siden den blev overtaget af Sheikh Mansour tilbage i 2008.

Et problem, Ian Holloway i dag vedkender eksisterer i sin klumme hos The Mirror. Men han mener slet ikke, at City og Mansour er de rigtige skurke, og peger i stedet på den røde side af Manchester.

– City-fans lever drømmen ud, fordi ’sheikhen’ var smittet af en milliardærs sygdom om at eje en Premier League klub. Og for at være fair over for ham, har han taget bladet fra munden ved at investere omkring en milliard (pund, red.) på at transformere en klub, der havde det svært, til en stor spiller i ligaen.

– Kontrasten til, hvad der er sket på den røde side af Manchester kunne ikke være større. Takket være Hr. Glazar og hans familie, er en af de største klubber i verden blevet bebyrdet med en gæld, der kan opgøres i flere hundrede millioner pund.

Holloway stiller særligt skarpt på den modsætning, han føler det nye ”Finansial Fair Play” system tilvejebringer, når City forhindres i at bruge penge – mens ejere, der har gældsat deres klubber og tjener på det, går fri.

– Hvorfor bør Sheikh Mansour blive forhindret i at investere sin egen private formue på City, mens Glazer får lov til at bruge de penge, som genereres via Uniteds store støtte, til at købe klubben til dem selv?

– Du behøver kun at se på, hvordan en stor traditionsrig klub som Portsmouth blev draget mod randen af udslettelse. Og mindre end to år efter de løftede FA Cup-trofæet, blev de sat under administration.

Ian Holloway stoppede som manager for Crystal Palace i oktober sidste år. Udover sin tjans som blogger for The Mirror blev han sidste måned præsenteret som træner for Millwall.

For et bedre overblik over, hvad der er op og ned i Glazers-sagaen, kan vi anbefale at se nærmere på følgende artikler og blogs:

Forrige artikel

Anderson: Flere spillere kan være på vej væk

Næste artikel

Moyes: Rio har stadig en rolle at spille

ANNONCE