Hummels vil være Dortmund-legende

United-emnet Mats Hummels har indikeret, at han har lyst til at spille i Borussia Dortmund i resten af sin karriere.

De fleste Manchester United-fans skriger på forstærkninger til midterforsvaret, og Mats Hummels er et af de emner, som ligger højt på ønskesedlen. Desværre er den 25-årige tysker ikke umiddelbart interesseret i rykke teltpælene op. 

– Det er dejligt at høre, at store klubber er ude efter mig, men det ændrer intet for mig, udtaler Hummels til Bundesliga Magazin International. 

Dortmunds stærke forsvarsklippe lægger ikke skjul på, at han kan tjene mere andre steder, men penge er ikke væsentligt for ham. Hummels vil hellere fokusere på at tilstræbe sig legendestatus på Westfalenstadion. 

– Der er nogle spillere, som bliver i deres klub hele karrieren, og de er alle store spillere. Paolo Maldini i Milan eller Steven Gerrard i Liverpool for eksempel. 

– Da vi vandt den tyske liga i 2012, kunne vi alle have taget hvorhen, vi ville. Men hvad vi har her (i Dortmund, red.) er unikt. Jeg er glad for at have det på denne måde. 

Udover Manchester United skulle FC Barcelona og Real Madrid angiveligt også være interesserede i Hummels signatur. 

Forrige artikel

Kaptajnen tilfreds med McNairs debut

Næste artikel

Rygte: Park bliver ambassadør

ANNONCE