Isaksson vil ikke lade United-chance gå forbi sig

Manchester United har i de seneste par uger været sat i forbindelse med en række målmænd som følge af en uheldig sæsonstart fra amerikanske Tim Howard. Et…

Manchester United har i de seneste par uger været sat i forbindelse med en række målmænd som følge af en uheldig sæsonstart fra amerikanske Tim Howard.

Et af transferemnerne, Andreas Isaksson, der spiller til dagligt i franske Rennes, udtaler sig nu i dag til engelske ITV, hvor han siger, at han ikke vil lade et skifte til Manchester United gå i vasken, hvis et skifte skulle komme på tale.

“Det ville være en drøm, som gik i opfyldelse, hvis jeg kunne komme til at spille for Manchester United. Jeg ville ikke vente med at skrive under ét eneste sekund,” sagde 23-årige Isaksson og fortsatte:

“Jeg har løftet mit spil betydeligt, og jeg ville ikke lade chancen gå forbi mig.”

Om Manchester United vil købe en ny målmand til at vogte målet for klubben, det vil kun tiden vise, men fakta er, at Tim Howards afløser for tiden, Roy Carroll, kun har været med til tabe to kampe for Manchester United i hele hans karriere i klubben.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

The Guardian interviewer Cantona

Næste artikel

Video-afgørelser er ikke løsningen mener Fergie

ANNONCE