James håber på spilletid mod Real

Reece James håber at få spilletid mod Real Madrid, og føler han passer godt ind i det nye system under Louis van Gaal.

Reece James har gjort det glimrende indtil videre i dette års pre-season. I den første kamp i USA kom han ind og lavede to kasser, inden han også leverede en fin indsats mod Roma i den efterfølgende kamp.

Desværre missede han kampen mod Inter med en mindre skade, men nu er han klar, og håber på spilletid mod Real Madrid i aften i Michigan.

– Jeg fik lidt problemer i opvarmningen inden kampen mod Inter, og følte det var bedst at trække mig. Siden da har jeg trænet med, og håber at være med på den ene eller anden måde mod Real Madrid. Bare det at være en del af det er specielt, det er en kamp man som ung knægt drømmer om at spille med i, siger James i følge manutd.com.

James, der sidste år var en af de absolutte profiler på u21-holdet, har spillet på venstre wingback i de første kampe under van Gaal. Selv føler han da også, at den rolle passer ham perfekt.

– Min naturlige position er som back, men jeg elsker at komme med frem, og nyder også de defensive opgaver. Så på den måde passer pladsen mig perfekt. Det kræver naturligvis en god form, at kunne løbe op og ned af linjen. Når man angriber skal man være klar i bagerste område, og er bolden i modsatte side i defensiven, skal man positionere sig korrekt, siger James.

Reece James var i United somer 14-årig, inden han fik lov at tage til Preston NE. Her kunne de dog ikke bruge ham, da han fyldte 18 år. Han gik derfor i gang med at undersøge muligheden for at kombinere college-uddannelse og fodbold i USA.

Men Warren Joyce og United så potentialet i ham, og hev ham tilbage til United, hvor han nu er med hos de store stjerner. Det skal han lige vænne sig til, men håber at han bliver en permanent del af den hverdag.

– Når jeg går ned til morgenmad og kigger rundt i lokalet og ser folk som Mata og Rooney, husker jeg på at dette ikke er helt almindeligt. Jeg vil arbejde på at være en fast del af det, og være med længere tid, siger Reece James.

Forrige artikel

Van Gaal: Måske ikke flere indkøb

Næste artikel

Rooney nyder hans rolle på holdet

ANNONCE