Januzaj nomineret til årets unge sportspersonlighed

BBC har udvalgt den unge komet sammen med ni andre teenagere

Året 2013 har været begivenhedsrigt for 18-årige Adnan Januzaj. Stjerneskuddet er på rekordtid kommet på alle læber, efter at han fik sit gennembrud for Manchester United – og for nylig forlængede han med en 5-årig kontrakt som bevis.

Nu er den unge offensivspiller kommet i BBCs søgelys. De har således nomineret Januzaj til prisen for årets unge sportspersonlighed, som vil blive uddelt 15. december ved First Direct Arena i Leeds, hvor man forventer 12.000 publikummer.

12. december offentliggøres det, om Adnan Januzaj er en af de tre personligheder, der kommer med til finalen i Leeds.Han er den eneste fodboldspiller, der er at finde på listen.

De 10 andre nominerede er: Dina Asher-Smith (atlet), Jessica Judd (atlet), Isaac Towers (atlet), James Guy (svømmer), Amy Marren (svømmer), Amber Hill (skytte), Charley Hull (golfspiller), Rebekah Tiler (vægtløfter) and Kimberley Woods (kajakroer).

Sidste år vandt svømmeren Josef Craig efter, at han blev storbritanniens yngste medaljevinder ved de paraolympiske lege.

Forrige artikel

Everyday life i Manchester

Næste artikel

Van Persie muligvis klar mod Everton

ANNONCE