Joe Allen: Et kæmpe resultat

Stokes målscorer er, ikke overraskende, tilfreds med det ene point.

Manchester United havde chancerne til at vinde stort, men det blev bare én af de dage. Stoke udlignede til sidst ved Joe Allen, og han var meget tilfreds med Stokes præstation denne eftermiddag. 

– At få et point med fra Old Trafford er fantastisk. Vi vidste, at vi ikke ville få mange chancer i kampen, så det var med at kende vores besøgstid. Vi har ikke fået mange point i denne sæson, men denne præstation kan der ikke pilles ved, sagde Joe Allen kort efter slutfløjt i følge BBC.

– Vi var meget opsatte på at skabe et resultat. Selvom vi var under pres i store dele af kampen, så formåede vi også at presse igen, og det kan vi bruge i de kommende uger. Vi får et stort boost fra dette resultat. 

Begge hold skal nu holde pause i Premier League programmet, når landskampspausen venter. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Skuffende pointtab mod Stoke

Næste artikel

Mourinho: Det kunne være endt 6-0

ANNONCE