Kaos fortsætter omkring Mikel

Der er fortsat ikke stille i Norge, hvor John Obi Mikel fortsætter med at være på forsiderne af aviserne. Historierne er nu også kommet til England,…

Der er fortsat ikke stille i Norge, hvor John Obi Mikel fortsætter med at være på forsiderne af aviserne.

Historierne er nu også kommet til England, hvilket har fået Sir Alex Ferguson til at tage turen til Norge.
Manchester Uniteds talentchef, Jim Ryan, overværede i formiddags Lyns træning, og alt i mens han så den, så modtog han et opkald fra Ferguson.

“Jeg har netop snakket med Sir Alex Ferguson og han kommer personligt til Norge i dag klokken 16:00,” bekræftede han derefter til VG.

At alt der kaos netop nu i Norge blev også bekræftet ved samme lejlighed, da Mikel ikke dukkede op til træningen.
For kort tid siden dukkede der så en nyhed op hos VG, som er blevet kontaktet af en ansat i den lokale lufthavn, som hævder at have set Mikel og hans agent tage afsted i morges.

“Jeg så John Obi Mikel og hans agent.
De var forbi kiosken for at købe aviser mellem 6 og 6:30.
Jeg følger med i fodbold og ved godt hvem John Obi Mikel er og jeg så hans agent i TV i går, så jeg er helt sikker på at det var dem,” udtaler den ansatte til avisen.

Lyns direktør, Morgan Andersen, sidder nu tilbage i Oslo med et udløbet pas, som tilhørte Mikel.
Han spår nu at hans tidligere agent, John Shittu, har taget et nyt pas med op fra Nigeria, hvilket har tilladt Mikel at rejse ud af landet.

Jim Ryan bekræfter overfor VG, at United er bekymrede overfor situationen og overvejer at hive Mikel til England med det samme…..når han altså er fundet.

Det norske fodboldforbund har også indkaldt Lyn til et hastemøde denne eftermiddag.

Chelsea ankom forøvrigt også i går til Norge sammen med deres agent, Rune Hauge, for at få styr på tingene.
Alt i mens skulle Manchester United have anmeldt Chelsea til det engelske fodboldforbund for deres påvirkning i sagen.

Forrige artikel

Glazer vil komme med sit bud i morgen

Næste artikel

4 spillere tager til USA

ANNONCE