Karakterbogen: De røde djævle var ikke på niveau med Arsenal

Selvom Manchester United var tæt på at hente point ude mod Arsenal, var de røde djævle ikke helt på niveau med ligaens førerhold set over 90 minutter.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

 

David de Gea – 5

Spanieren havde nogle fine redninger, som han fortjener credit for. Det er svært at klandre ham for de tre mål, United lukker ind. Men en bedre karakter kan det ikke blive til.

Aaron Wan-Bissaka – 4

Højrebacken spillede vel sagtens sin dårligste kamp under Erik ten Hag. Han lavede nogle fine tacklinger. Men han var udfordret gennem hele kampen, hvilket gjorde, at han efterlod for meget plads til Arsenal. På trods af det vandt han otte dueller, hvilket var flest af alle på banen.

Raphaël Varane (ud 90′) – 4

Franskmanden var sikker på bolden med en afleveringspræcision på 92 procent. Modsat de seneste mange kampe, hvor United-forsvaret har været gode til at lukke ned for modstanderne, kom Arsenal for nemt til chancer. Derfor får han en karakter i den lavere ende.

Lisandro Martinez – 6 (Kampens spiller)

Argentineren tog flot del i Uniteds opbyggende spil og var eminent til at bryde Arsenals spil. Derudover scorede han sit første mål i United-trøjen. Det bliver dog ikke til en højere karakter af samme grund som Varane.

Luke Shaw – 4

Han deltog næsten ikke i det offensive spil. Defensivt havde han sine udfordringer med Arsenals Bukayo Saka.

Scott McTominay – 4

Masser af energi fra skotten, som igen kæmper bravt. Men fraværet af Casemiro kunne godt mærkes, da Arsenal spillede gennem midten.

Christian Eriksen – 3

Danskeren er ikke inde i sin bedste periode i øjeblikket, og det var han heller ikke i dag. Han havde for mange fejlafleveringer og fik ikke sat et aftryk på kampen. Han virkede passiv overfor Saka ved 2-1-målet, der dog var svært at gøre alt for meget ved.

Antony (ud 71′) – 5

Brasilianeren var god i sine udfordringer og lykkedes at gennemføre tre ud af sine fem forsøgte driblinger – flest af alle på banen.

Bruno Fernandes – 5

Kaptajnen forsøgte hårdt på at involvere sig i kampen. Det lykkedes han med i sekvenser af kampen. Han lykkedes desværre ikke med en eneste af sine lange afleveringer. Han skal dog have ros for sit presspil, som gav Arsenal nogle udfordringer.

Marcus Rashford – 5

United-topscoreren scorer et vanvittigt flot langskudsmål. Men set over hele kampen var han ikke involveret nok. Han lykkedes desuden kun med to af sine seks driblinger.

Wout Weghorst – 3

Det hollandske fyrtårn var involveret i meget mere, end han var mod Crystal Palace. Desværre for ham og United virkede Arsenal forberedte på ham. Arsenal-spillerne var gode til at komme på kroppen af ham og gøre duelspillet svært for angriberen. Han tabte 11 dueller i kampen – flest af alle.

INDSKIFTERE:

Fred (ind 71′) – 4

Det var ikke meget af bolden, som Fred fik lov at røre i den næsten halve halvleg, han fik på banen. Han gennemførte kun fire afleveringer.

Alejandro Garnacho (ind 90′) – Uden for bedømmelse

 

Kilde til statistik: FotMob

3 kommentarer
  1. Generelt enig i karaktererne. Dog kunne jeg godt se højere karakterer til vores to midterforsvarer der modstod et fremragende Arsenal pres glimrende (trods at de lukker 3 mål ind). Synes måske også det er lidt groft at I giver samme karakter til Bruno og Antony som Rashford. Rashford scorer og kommer frem til en stor mulighed. Generelt synes jeg han var eneste offensive lyspunkt på en svær dag, og var i hvertfald 1-2 karakterer bedre end Bruno og Antony.

  2. Helt enig med Esben, jeres karakterbog sidder ikke i skabet…syntes generelt der gives nogle mærkværdige karatere tit og ofte, lidt mere objektivet tak.

    Og så kunne det være super fedt hvis I også gav karakter til ETH fremover, håber jeg i vil overveje.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Ærgerlig Shaw: Vi var for passive

Næste artikel

Ten Hag: Alle tre mål kunne være undgået

ANNONCE