Ten Hag: Alle tre mål kunne være undgået

Det var en utilfreds Manchester United-træner, som stillede op til interview efter 3-2-nederlaget til Arsenal.

Manchester United har fået et “reality check” den seneste uge, efter at have tabt point til Crystal Palace og i dag led et nederlag til Arsenal. Det er ikke godt nok, mener Erik Ten Hag, som simpelthen mener, at alle tre Arsenal-mål kunne have været undgået.

– Det var en god kamp med højt tempo, og det er tilskuerne, som er den store vinder. To tophold men vi er selvfølgelig skuffede over at tabe så sent. Alle mål vi indkasserer i dag er fejl, det må ikke ske.

– Vi startede kampen godt og scorede, og så laver vi så mange fejl, som faktisk er uacceptable. Vi må lære vores lektie og se fremad.

Ambitionen er høj hos Erik Ten Hag, som peger på, at der ikke er plads til den slags fejl, hvis man vil have succes.

– Jeg vil vinde. Det er ikke godt nok, vi vil være nummer ét, men vi laver fejl. Det er tydeligt, og det har jeg fortalt dem.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

3 kommentarer
  1. Stærkt at ETH tager ansvaret på sig selv og holdet, og ikke bebrejder dommeren eller andre forhold. Er derudover enig med ham i, at målene kunne være undgået hvis der var forsvaret bedre. Man kan især argumentere for, at der skulle have været bedre opdækning på 1. mål af AWB og at Eriksen måske skulle have været tættere på Saka ved 2. mål. 3. mål var mere tilfældigt, hvorfor det her er sværere at pege på en konkret person der laver den målgivende fejl. Men generelt godt at høre, at ETH har fokus på fejlene og Uniteds spil i stedet for alle mulige andre forhold. Det er trods alt kun Uniteds eget spil han kan påvirke.

  2. Øv to kampe i træk i nu hvor “Fergie time” giver bagslag…

    Først stor ros til Artetas Arsenal….De spiller rigtig god offensiv bold i alle 90+ min og ligger fortjent på toppen, men lige så dygtig Arteta tilsyneladende er som maneger ligeså irriterende er han at se på (uden) for sit tekniske felt.

    Nå men igen i dag var Antony dårlig, fint han laver et par driblinger men han er ufarlig hele tiden, skal oppe sig gevaldigt.

    Mcsauce er desværre bare ikke god nok til Uniteds midtbane generelt og savnet af Casimiro var meget tydeligt…Eriksen var mere boldflytter end lav playmaker i dag og Bruno løber rundt og dirigere og gestikulere mere end han finder de kanaler der skal gøre os farlige i dybden.

    Weghorst er et fejlcast, men vi har ikke andre alternativer når Martial løber rundt med glasben.

    Lisandro og Varane er stærke idag og Shaw hæderlig, Bissaka mangler overblik men tackler fantastisk.

    Rashford glimter en gang og scorer på et flot langskud, ellers holder han for længe på bolden eller løber i en blindgyde ..

    God fight og stor moral, men vi mangler stadig nogle brikker i puslespillet før vi kan sigte efter mesterskabet…vi er heldigvis på rette vej.

    GGMU

  3. Håber holdet tager ved lære af at en kamp varer til sidste slutfløjt. Og ja jeg er enig med EtH, som iøvrigt er god til at rette kritikken mod de rette steder, istedet for at anfægte sommerfejl.

Skriv et svar
Forrige artikel

Karakterbogen: De røde djævle var ikke på niveau med Arsenal

Næste artikel

Brandvarm Højlund drømmer om United-skifte

ANNONCE