Karakterbogen: Koncentrationssvigt i de bagerste geledder

Uopmærksomhed og glatte handsker kostede, da Manchester United søndag tabte 1-3 til Brighton. Som så mange andre gange i denne sæson var Amad den bedste rødblusede. Karakterbogen er landet.

(Richard Sellers/Sportsphoto/Allstar via Getty Images)

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

André Onana – 2
Puha. De store brølere fra sidste sæson vender så småt tilbage. Det går simpelthen ikke.

Matthijs de Ligt – 5
Træffer nogle dårlige beslutninger i opspillet, men kommer omvendt også i vejen for meget i feltet. En præstation på det jævne fra hollænderen.

Harry Maguire – 6
Ser bare solid ud på den position.

Leny Yoro – 5
Fik genoprejsning, efter han havnede i Kamaldeen-karusellen i torsdags. Bliver lidt for meget en boldflytter til min smag. Vi ved, at han har evnerne til at punktere modstanderens pres. Det skal han finde frem.

Noussair Mazraoui (ud 84′) – 3
Han er alt for uopmærksom i forbindelse med Brightons to første mål. Ser fodbold og opdager kke, hvad der sker i ryggen på ham. Det kostede i dag.

I spillet med bolden gjorde Mazraoui det – som altid – godt. Havde et fint samarbejde med Amad i flere situationer.

Resumé: Brighton nedlægger igen United på Old Trafford

Manuel Ugarte (ud 64′) – 5
Mindre trætte ben end i torsdags, og midtbaneslideren sad væsentlig tættere på sine modspillere, hvilket kastede flere bolderobringer af sig. Men ser skidt ud ved 1-2-scoringen.

Han forsøgte at tage lidt ansvar i spillet med bolden også. Det behøver han måske ikke. Det skal han bare overlade til sin midtbanemakker.

Kobbie Mainoo (ud 64′) – 5
Ham savner jeg omvendt, at United får lidt mere på bolden til at fordele spillet. Kom sammen med Ugarte til kort i 2. halvlegs begyndelse mod Baleba og Ayari.

Diogo Dalot – 6
Afgiver en stor chance efter to minutter. Men ellers spiller den tilbagevendte back en god kamp. Blokerer også Welbecks afslutning i 2. halvleg.

Er måske ved at tilpasse sig wingback-rollen? Han havde flere gode dybdeløb og lykkedes også med offensive udfordringer.

Amad – 7 (kampens spiller)
Igen, igen det offensive omdrejningspunkt. Det skal komme fra ham, hvis United skal blive farlige.

Uden bold er han også en fryd. Gode tilbageløb, og det er også ham, der vinder bolden, der leder op til straffesparket.

Bruno Fernandes – 5
Ikke anførerens bedste kamp. Men det er dejligt at have en straffesparksskytte, der bare scorer hver gang.

Joshua Zirkzee (ud 84′) – 6
Takkede for tilliden med en fin præstation. Fastholdte bolden i flere situationer, hvilket muliggjorde, at United kunne flytte spillet op på Brightons banehalvdel.

Rúben Amorim – 5
Havde sat sit mandskab godt op, og de spillede også en stærk 1. halvleg. Rigtig beslutning at give Zirkzee en startplads.

I 2. halvleg overtog Brighton kontrollen med kampen, og det formåede Amorim ikke at ændre på.

Læsernes karakterbog: Bedøm spillerne efter rædselskamp mod Brighton

Indskiftere

Alejandro Garnacho (ind 64′) – 5
Der kom ikke noget nævneværdigt fra den unge kant.

Toby Collyer (ind 64′) – 4
Skulle bidrage med energi i maskinrummet, hvilket han også gjorde. Så usikker ud i spillet med bolden.

Antony (ind 84′) – UB

Rasmus Højlund (ind 84′) – UB

 

1 kommentar
  1. Tja….

    Onana er en skandale…alt for passiv ved 2-1 målet….syntes han burde intercepte den aflevering mod bageste stolpe…

    3-1 målet er ganske enkelt så elendigt at det skal koste en tur på bænken, allerhelst også på transfer listen…sælger alle muligheder for et evt comeback på en ufarlig bold…det må bare aldrig ske.

    Er det bare mig eller er Mainoo bare alt for langsom i sine bevægelser, der er ingen tempo skift eller eksplosivitet i hans spil, jeg syntes Collyer dækker et meget større område på banen, Mainoo er langt bedre teknisk men der er mere fart og løbe radius i Collyer I min optik.

    Vi hverken eller skal lægge alt ansvaret for offensiven på Amad….det er unfair overfor knægten

    Syntes egentlig ikke at nogle spillere falder helt igennem idag, bortset fra Onana som dumper fuldstændigt….

    Det er viljen og energien det er forskellen samt de taktiske ændringer fra Brighton i 2.halvleg

    Da gæsterne begyndte at vende bolden hurtigt fra side til side og derfor ikke blev fanget i den samme opspils side af Uniteds koncentrerede pres ofte så åbnede det kæderne og de kunne spille igennem os uden problemer…er sikker på at Amorim så det samne og skiftede Collyer ind og rykkede Bruno ned fordi Mainoo og Ugarte blev fanget gang på gang….

    Nå vi må klemme ballerne sammen….

    2-3 transfer sommer transfer vinduer….minimum.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Læsernes karakterbog: Bedøm spillerne efter rædselskamp mod Brighton

Næste artikel

Amorim: »Vi er måske det værste hold i Manchester Uniteds i historie«

ANNONCE