(James Gill – Danehouse/Getty Images)
Manchester United har tidligere haft store problemer Brighton og fik det igen søndag eftermiddag.
Det startede ellers rørende med en flot hyldest til ære for United-legenden Denis Law, der gik bort i fredags.
Men efter blot fire minutter af opgøret, blev den smukke stemning ødelagt. Mitoma løb i ryggen på Mazraoui og resten af Uniteds bagkæde og modtog en dybdebold. Japaneren kunne ubesværet lægge den på tværs til Minteh, der bragte udeholdet foran.
Herefter fik kampen lov til at sætte sig. De røde djævle overtog styringen og tvang Brighton tilbage på egen banehalvdel.
Uniteds presspil begyndte også at hænge bedre sammen, og det gave pote efter 20 minutter. Brighton tog alt for store chancer i deres opspil, og Amads agressive pres sendte bolden hen for fødderne af Zirkzee, der blev nedlagt i straffesparksfeltet.
Bruno var naturligvis sikkerheden selv og bragte balance i regnskabet.
Resten af halvegen udviklede sig til en taktisk affære, som udeholdet kom bedst ud af. Selvom Welbeck var tæt på, blev det ikke til flere scoringer i de første 45 minutter, og de to mandskaber gik til pause helt lige.
Luften fes ud af United-ballonen
Brighton havde tydeligvis fået tilpasset deres opbygningsspil i pausen og var klart bedst i 2. halvlegs indledning. Udeholdet bragte sig også foran fortjent 1-2 efter lidt klumpspil i feltet i forbindelse med en dødbold. Men scoringen blev annuleret efter en VAR-gennemgang, da der blev begået frispark på Dalot.
Men små 10 minutter efter var den gal igen, og denne gang var der ikke hjælp at hente fra VAR-rummet.
Rollerne mellem Minteh og Mitoma fra det første mål var i dette tilfælde byttet om. Mitoma tvang sig foran Mazraoui på bagerste stolpe og kunne prikke et millimeterpræcist indlæg fra Minteh ind i netmaskerne. 1-2.
De røde djævle havde ikke et modsvar.
Og da Onana forærede indskiftede Rutter et mål med et kvarter tilbage, fes luften for alvor ud af United-ballonen.
Manchester United taber igen til Brighton og har fortsat ikke vundet to Premier League-kampe i træk i denne sæson.
Kampfakta
Manchester United – Brighton: 1-3
0-1: Yankuba Minteh (5)
1-1: Bruno Fernandes (23′)
1-2: Kaoru Mitoma (60′)
1-3: Georginio Rutter (76′)
Dagens øv!
1.
Det er for nemt at spille igennem vores kæder. Hvorfor presser vi ikke deres bageste kæde?. VI har set, at så snart Højlund og Amad sætter pres på, så fejler modstanderen, eller sparker bolden væk. Ugarte står lidt på mellemhånd ved sin mand, mens Zirkzee er helt fri til at presse, men mest bare tuller rundt om sin egen skygge, og så har forsvareren tid til at vente på, at en, længere fremme på banen bliver fri, og kan modtage den i benene. Den spiller, spiller den så hurtigt tilbage til den mand Ugarte ikke dækker, og så spilles den bare videre til siden eller fremad, og så kan United-spillerne løbe halsende hjemad..
Helt op til manden, og så pres på! – Det kan stort set alle andre hold finde ud af, især mod os, med stor effekt! – Vi er alt for afventende! Det er direkte ynkeligt at se på, hvor nemt bolden flyttes rundt på banen, med os som stillestående kegler.
2. Vi kan jo ikke sætte 3 afleveringer sammen, frem ad banen, medmindre, det er en kontra, og der er 10 kvadratmeter omkring hver spiller! Alt for lidt bevægelse. De står stille og kigger, og inden laver hele tiden 3 meters løb, væk fra markøren, for at få bolden, eller skabe rum og panik – Vi er for nemme at dække op, og så skal alt komme fra fløjen, men hvem er så i boksen? – Ingen! – fordi de er tvunget til at ligge i boksen og slås med 5 forsvarsspillere, eller halser mod feltet, fordi en MU angriber helst skal bruges ved midterlinjen som spilstation!
3. 10 skud på mål og én indenfor rammen, og det var vel så straffesparket! – I dag kan Højlund da ikke få skylden for noget som helst, af Scholes og co. Måske scorer Højlund ikke mål for tiden, men det gør ingen andre heller!
4. VI kan ikke forsvare. Målene pisser ind i nettet, uanset hvem vi spiller imod; 0-2, 0-3, 3-2, 1-3, 2-2… Vi taber jo ikke 1-0 eller spiller 0-0. Hvis alle hold begyndte at sparke 20 bolde ind feltet, i hver halvleg ville vi begyndte at se tennis-cifre imod os. Maguire er god med hovedet, Maguire fylder godt, De Ligt er en no-nonsens player – Vi er i bund 3, med mål imod os, ved indlæg!!! – Ja Onana skulle have været ude og bokse den væk eller gribe den, og ja Onana dropper igen, men det gjorde De Gea også, i værre stil, og selv Schmeichel havde skøre indfald, men Både Schmeichel og De Gea spillede på hold der kunne score, ihvertfald i starten for De Gea, så det gik alligevel – Onana redder 7 gange så mange som han dropper, og med alle de bolde der pisser rundt om ørerne på ham, fordi holdet og især forsvaret er piv-elendigt, så skal det jo galt på et tidspunkt.
5. Heldigvis er der 10 point til nedrykning, men vi kan tabe til alle, især hvis det ikke er Liverpool, Arsenal og Man City vi spiller imod. Ja vi slog Southampton, men det knep da gevaldigt. Taber mod Brighton, som ikke har et godt hold. De har en angriber, Welbeck der højest scorer 7 mål pr. sæson – Det er standarden, men de får os til at ligne bunden af Championship!
6. Vi har ingen penge i klubkassen, fordi dem er Glazers rendt med, og resten er brugt på høje lønninger og sindssyge transferkøb – 600 mio kr for Casemiro, der var 30 år!! – De spillere vi har, kan vi ikke sælge, fordi deres lønninger er for høje, for andre klubber i Europa. Vi kan ikke engang leje dem ud, og det er vel også ligegyldigt, fordi vi skal stadigvæk betale størstedelen af deres løn, og ja, vi kan heller ikke sælge dem, fordi de er piv-elendige – Hvem gider spille i den Saudi-arabiske liga eller i Grækenland. Rashford vil kun spille for Barcelona, og det er en klub, der er en endnu større parodi ift. pengesager, og mest af alt virker som et stort Cirkus ift. at registrere spillere. Det kan kun lade sig gøre, hvis de sælger ud af VIP eller hoteller – Det er ren Matador!
7. Nå – God søndag 🙂 – Næste gang er det Rangers, og de skotter slår man sig på – Puha, det bliver ikke sjovt!
Tja fortjent sejr til Brighton….de er bare bedre.
God 1.halvleg på mange stræk.
Jeg er stoppet med at tage Onana alvorligt.
Har sagt det længe, vi har ikke en målmand der redder 10-12 pointe for holdet.
Vi har en målmand der dropper 4-5 gange pr sæson.
Idag var Onana skyld i at vi mistede troen på et evt comeback…måske en uafgjort, derfor jo stadig var indenfor rækkevidde.
Køb en ny keeper.