Karakterbogen: Mesterstykke af Erik ten Hag

Manchester United spillede en god finale mod Manchester City, som også betød at de kunne løfte trofæet lørdag eftermiddag.

Foto: Mike Hewitt/Getty Images

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

Man skal have spillet 20 minutter for at få en karakter.

André Onana – 6
Har nogle gode redninger og generelt rolig på bolden. Kommer alt for langsomt ned til 1-2 målet som også påvirker karakteren.

Aaron Wan-Bissaka – 8
Spiller sammen med det resterende forsvar en fantastisk kamp. Doku finder hurtigt ud af, at højre om AWB ikke er en mulighed.

Lisandro Martinez (ud 72′) – 8
Flot kamp i de første 72 minutter sammen med resten af forsvaret. Rolig, god i opstillet og generelt en styrmand i forsvaret.

Varane – 8
Stadig lidt for langsom i flere situationer, og kommer tit til at lave dumme frispark grundet sin fart. Hvis Casemiro ikke bliver fanget i disse situationer, så er han stadig en dygtig fodboldspiller. Det ses også i opstillet til scoringen.

Diogo Dalot –  8
Flot kamp igen af Dalot, som på mange måder er årets spiller sammen med Bruno. Får lukket godt ned og er altid klar på et offensivt løb.

Kobbie Mainoo – 7
Mainoo gør det fantastisk. Har en meget svær anden halvleg, men det er der flere på Manchester Uniteds hold der har. Fremtidens mand på midtbanen.

Sofyan Amrabat (ud 68′) – 7
Man kender ikke rigtigt denne mand. Den ene dag spiller han godt, den næste dag skidt. Men i dag viser Amrabat måske hvorfor United hentede ham. Kommer i vejen for meget og løber for holdet – stærk kamp.

Alejandro Garnacho (ud 92′) – 7
God kamp af argentineren. Der var ikke meget angrebsspil, men de skulle være farlige på boldene i dybden – og dette gjorde han godt.

Bruno Fernandes (ud 60′) – 8
Sikke en assist til Mainoo. Vores kaptajn løber, han kæmper for klubben og generelt igen en stor del af vores offensiv.

Marcus Rashford (ud 73′) – 7
Flot aflevering til Gernacho i opstillet til 0-2. Generelt meget bedre end i andre kampe i denne sæson. Mister sjældent bolden i dag og spiller klogt.

Scott McTominay (ud 92′) – 7
Flot kamp af McTominay. Kommer i vejen for meget og gør det generelt godt på midtbanen, hvor City ikke fik meget plads i dag.

Indskiftere

Johnny Evans (ind 72′) – 5

Kommer ind i en meget svær kamp. Skal stå kompakt med resten af holdet og det gør han fint.

Rasmus Højlund (ind 73′) – 6

Samme som Johnny Evans, men han viser dog en kæmpe vilje til at fighte. Et par gode situationer hvor han får frispark og generelt vinder bolden som giver holdet noget ro. Vinder en vigtig duel til sidst i kampen, som giver en masse luft i en svær periode.

Mason Mount (ind 92′) – UB

Victor Lindelöf (ind 92′) – UB

Erik ten Hag – 8 (MOTM)
Erik ten Hag spillede kampen som den skulle. Fik sat holdet godt op og spillede præcist på de styrker og chancer United havde i dagens kamp. Flot arbejde af Erik ten Hag, der også har gode udskiftninger igennem kampen. Kampens bedste!

2 comments
  1. 8 over hele linjen, og så +2 , for, trods alt den negativitet spillerne har måtte ligge ørerne til hele sæsonen, at rejse sig og gå ud og brænde banen af for hinanden, manageren og fans…

Comments are closed.

Previous Article

Video: Her løfter United FA Cup-trofæet

Next Article

Magiske Mainoo: »Det er en utrolig følelse«

ANNONCE