Kjær: Vi var dominerende

Simon Kjær følte at Milan var det dominerende hold til aften.

Simon Kjær sørgede i aften for, at AC Milan kunne rejse tilbage til Italien med et vigtigt udebanemål og et brugbart resultat. Et resultat, som Kjær mener, holdet kunne takke sig selv for.

– Det er et vigtigt resultat. Vi spillede en fremragende kamp. Vi viste personlighed, og jeg synes, vi var dominerende, siger danskeren til Sky Sports Italy.

– Vi er opmærksomme på deres kvalitet, men vi fandt rummene til at spille vores fodbold med tålmodighed. […] Nu venter der endnu en udfordrende kamp, men i dag var vi stærke, fortsætter danskeren, som headede det udlignende mål ind i det 92. minut.

Danskerens udebanemål betyder, at United er tvunget til at skulle frem ad banen og jagte et mål, når holdene igen tørner sammen i Milano næste torsdag.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Pioli: Vi fortjente måske mere

Næste artikel

Maguire skuffet over brændte chancer

ANNONCE