Klubbens to ledende scouts forlader klubben

Klubbens mangeårige scouts, Jim Lawlor og Marcel Bout, fratræder deres stillinger efter henholdsvis 16 og 8 år i klubben.

Manchester Uniteds chefscouts, Jim Lawlor, og Leder for Global Scouting, Marcel Bout, forlader begge klubben. Det kan det engelske medie The Athletic i dag afsløre.

Både Lawlor og Bout har i gennem årene haft meget at sige, når det kom til klubbens rekruttering, som i senere år er blevet heftigt kritiseret.

I en udmelding til The Athletic skriver klubben blandt andet:

– Jim Lawlor har efter 16 år i klubben besluttet at fratræde sin rolle som cheftalentspejder til sommer. I den tid har Jim spillet en nøglerolle i udviklingen af flere trofævindende Manchester United hold og var en vigtig kilde til vejledning for Sir Alex Ferguson og hans efterfølgere. Jim forlader klubben med vores varmeste tak for hans væsentlige bidrag og vores bedste ønsker for fremtiden.

– Marcel Bout er fratrådt sin rolle som Leder for Global Scouting efter otte år i klubben. En respekteret figur i og udenfor Manchester United, Marcel har spillet en vigtig rolle som assistenttræner og i styrkelse af vores scoutingevner i de seneste år. Marcel forlader klubben med vores varmeste tak for hans væsentlige bidrag og vores bedste ønsker for fremtiden.

Ifølge The Athletic har John Murtough fuld kontrol over fodbolddriften og har ført nogle af ændringerne i gennem, da han ønsker at hjælpe med at vende skuden for Manchester United.

 

Forrige artikel

Rangnick: Det er pinligt, skuffende og på en måde også ydmygende

Næste artikel

Blog: En United-fans tanker om nederlaget til rivalerne

ANNONCE