Kompany: Godt tidspunkt for et derby

Manchester City’s anfører Vincent Kompany anerkender, at Manchester United har momentum, men mener dog, at derbyet falder på det rigtige tidspunkt for City.

I løbet af det meste af den nuværende Premier League-sæson har Manchester City været titelkandidater, mens Manchester United blot har kæmpet for top fire. Efter den seneste spillerundes resultater ligger United dog over City i tabellen forud for derbyet på søndag.

Manchester City har ikke vundet i deres seneste tre udekampe før turen til Old Trafford, men alligevel mener City-anfører Vincent Kompany, at derbyet falder på et godt tidspunkt.

– Et derby er et derby. Det er lige meget, hvor man ligger i tabellen. Det er et derby, siger Kompany til de babyblås hjemmeside.

– Om noget er det et godt tidspunkt at gå ind til et derby. Momentum er nok en smule med vores naboer for tiden, men det er det perfekte sted at tage hen for at genfinde vores form, siger City-anføreren.

Derbyet på Etihad Stadium tidligere på sæsonen sluttede med en 1-0-sejr til City. Chris Smalling blev udvist for United i første halvleg.

Forrige artikel

Schmeichel: Stærkt signal, hvis De Gea forlænger

Næste artikel

Jones vil vinde flot mod City

ANNONCE