Kompany ser frem til duel med Rooney

Vincent Kompeny glæder sig til at stå overfor en Wayne Rooney i topform.

Citys anfører Vincent Kompany er netop vendt tilbage fra skade, og han skal søndag formentlig stå overfor Robin van Persie og Wayne Rooney i Uniteds angreb. To målfarlige herrer, der begge har mål i støvlerne for tiden. Men belgieren glæder sig til udfordringen.

– Det bliver fantastisk. Du vil stå overfor de bedste spillere, som er i den bedste form. Det er sådan jeg har det, jeg vil altid møde de bedste når de er på toppen. Jeg er glad for Wayne er i topform. Det er det fede ved denne liga, du står overfor mange fantastiske angribere, men der er mange andre spillere som kan afgøre kampene, siger Kompany.

Weekendens Manchester-derby er samtidig første opgør mellem David Moyes og Citys nye manager Manuel Pellegrini. Det er en af grundene til, at Kompany heller ikke mener man kan bruge de sidste års resultater til det store.

– Det er andre hold, det er en ny sæson, og jeg vil sige der aldrig er noget der er forudsigeligt i et derby. Hvem kunne have troet vi ville vinde 6-1 på Old Trafford, eller de vandt her sidste sæson og så videre. Men jeg tror det er en del af den charme fansene også elsker, netop den der uforudsigelighed.

– Det er en kamp, som tiltrækker masser af opmærksomhed. Jeg tager aldrig noget for givet, og føler mig heldig over at få lov at være en del af disse kampe. Man gør alt hvad man kan, for at spille ekstra godt i disse opgør, siger Kompany.

Forrige artikel

United tester singing section

Næste artikel

Smalling hylder stemningen i truppen

ANNONCE