Kræftsyg City-Fan måtte konvertere for at redde livet

Den 59-årige Paul Warburton måtte skrive under på en kontrakt med 21 punkter, som alle handlede om at droppe City til fordel for Manchester United, hvis hans chancer for at overleve skulle holde ved.

Det var hans 9 år yngre bror, Martin, som satte disse krav, da hans storebror manglede en donor for at overleve hans livstruende sygdom, leukemi, det fortæller den norske avis, Verdens Gang, idag.

Paul Warburton har levet med denne sygdom i 7 år, og kunne blive helt fri for sygdommen, hvis en donor ville træde til, og det ville hans bror godt, på en betingelse.
Paul skulle blive United fan.

Som sagt så gjort.
Martin udfærdigede en 21-punkts lang kontrakt, hvor der bl.a. står at Paul skal være medlem af supporterklubben, abbonere på MUTV og gå i Manchester United underbukser.
Den kontrakt gik Paul med nød og næppe med til og underskrev den i august i år, og hans lillebrors stamceller blev herefter plantet i ham.

Ifølge VG, så går det godt med de to brødre, som nu venter på, at Pauls test resultater skal komme for at være helt sikker på kurreringen.

Det er Canal+, som har bragt historien og deres norske journalist, Øyvind Alsaker, fortæller til avisen, at de humørfyldte to brødre bærer på en noget hård, men også finurlig historie, som bærer på en del ironi mellem de to.

Lillebror Martin har endvidere fået en aftale med klubben, om at hans storebror modtager et personligt brev fra Sir Alex Ferguson, en United trøje, medlemskab i supporterklubben og selvfølgelig 2 billetter til en hjemmekamp, som de to brødre kan komme ind og se.

Dagens lokalderby spilles klokken 13:30 og sendes direkte på Canal Plus.

Forrige artikel

Seaman starter inde

Næste artikel

Champions League datoer fastlagt

ANNONCE