Seaman starter inde

Det har været rygtet op til dagens kamp, at Kasper Schmeichel ville få debut imod sin fars tidligere klub, men disse er nu bragt til jorden, efter Kevin Stuhr-Ellegaard bekræfter overfor Ekstra Bladet, at både han og David Seaman er klar til kamp.

“Vores førstekeeper David Seaman har været skadet, men meldte sig klar fredag. Så jeg er reservemålmand og er helt klar, selv om jeg blev skadet i onsdags. Og jeg må sige, at jeg glæder mig rigtig meget,” siger Ellegaard til Ekstra Bladet.

Den danske reservekeeper, Kevin Stuhr-Ellegaard glæder sig da også til lokalbraget på Old Trafford, der begynder klokken 13:30 idag:

“Jeg vil da helt vildt gerne spille den kamp. Det bliver en fed stemning, og alle forventer, at der bliver gået til stålet. Så er det i princippet ligegyldigt, om vi lige nu ikke har kunnet samle så mange point, eller om man ligger i toppen – når det er et lokalderby, er den slags underordnet, for det er en kamp, ingen vil tabe,” afslutter han til den danske avis.

Forrige artikel

United, Chelsea og Celtic vil danne alliance

Næste artikel

Kræftsyg City-Fan måtte konvertere for at redde livet

ANNONCE