Kroos: Jeg er glad i Bayern

Toni Kroos skriver på sin facebookside, at han er lykkelig for at være i Bayern München.

Den 24-årige tyske midtbanespiller er en nøglefigur for både klub- og landshold, men hans fremtid i Bayern München har alligevel været meget omdiskuteret. 

Kroos’ aftale med de tyske mestre udløber i 2015, og der er eftersigende knas i de nuværende kontraktforhandlinger. Derfor er Kroos blevet rygtet kraftigt til Manchester United. Mange mener, han kunne være løsningen på Uniteds midtbaneproblemer.

Nu tager midtbanespilleren imidlertid bladet fra munden og udtaler sig på sin officielle facebookside. Han er ikke på vej væk fra Bayern. 

– Der er blevet sagt meget om min fremtid de seneste par dage. Man skal ikke tro på alt, hvad man læser. Det er et faktum, at jeg er meget glad for at spille i Bayern, skriver Kroos.

Problemer med kontraktforhandlingerne

Toni Kroos ville dog gerne indrømme, at han har svært ved at nå til enighed med Bayern om en ny kontrakt. Det bekymrer dog ikke den 24-årige tysker.

– Det er også sandt, at vi ikke kan blive enige omkring en aftale lige nu.

– Min nuværende kontrakt løber til 2015, så det er ikke noget problem. Vi må se, hvad der sker i fremtiden. Jeg fokuserer på det sportslige.

Forrige artikel

Vinter i Manchester

Næste artikel

Vildt billigt Manchester derby

ANNONCE