Labour ønsker at give fansene mere magt

Hvis partiet Labour kommer til magten, er det med forslaget om mere magt til fansene, som et af valgløfterne.

Under udkastet til hvordan en mulig Labour politik kan se ud, foreslår de, at fansene bliver hørt mere end det er tilfældet nu.

Labour vil tvinge ejerne af klubberne til at lytte til fansene, når større beslutninger skal tages. Supporters Direct, som hjælper fans i at blive hørt rundt i klubberne, byder ideen velkommen.

-Vigtigheden af dette, er at fansene er med i beslutningerne. De kan have en indflydelse på klubbens beslutninger, og det kan ændre på den måde klubben bliver styret på, udtaler Kevin Rhye fra Supporters Direct, til Sky Sports.

Forslaget må blive budt velkommen rundt omkring i klubberne. De fleste af klubberne er styrede af rigmænd, disse bestemmer hvad der skal foregå i klubberne. Af de mere ekstreme eksempler kan nævnes, hvordan Cardiff Citys ejer, Vincent Tan, pludseligt ændrede klubbens farver fra blå til rød, eller Hull Citys, Assem Allam, som ønsker at omdøbe klubben til Hull Tigers.

Manchester Uniteds nuværende bestyrelse består udelukkende af personer tæt på klubbens ledelse og klubbens ejere, Glazer familien, mens fans har mulighed for at komme til orde gennem det såkaldte Fans Forum. 

Tidligere var der heri repræsentanter fra de to supporterorganisationer IMUSA og MUST, men disse blev smidt på porten som følge af kritikken og utilfredsheden med Glazers overtagelse i 2005.

Særligt MUST har til formål at give fansene mere indflydelse i Manchester United.

Previous Article

Peter Kenyon får rolle i Atletico

Next Article

Rygte: Alves til United

ANNONCE