Landstræner fortryder: Memphis indkaldt alligevel

Først blev Memphis droppet til det hollandske landshold, men nu har landstræner Danny Blind øjensynlig fortrudt og udtaget Manchester United-spilleren alligevel.

Tidligere på ugen om det frem, at det hollandske landshold var blevet udtaget, og det var uden både Memphis og den tidligere Manchester United-topscorer Robin van Persie. Nu ser det imidlertid ud til, at landstræner Danny Blind har ombestemt sig.

I et tweet udsendt af det hollandske fodboldforbund står der ”Den endelige trup til kampene mod Wales og Tyskland” ledsaget af et billede med alle spillerne. Her figurerer Memphis’ navn og foto på oversigten.

Landstræner Blind, som er far til Uniteds Daley, var ellers ude med en rimelig krads kritik af Memphis tidligere på ugen. Her sagde Blind senior blandt andet:

– Jeg mener, at Depay er en spiller for fremtiden, men der er andre områder at se på. Måske har Louis van Gaal også sagt noget. I fodbold skal man fungere på et hold. Det gør han ikke altid. Det er noget, han skal lære

Den holdning ser altså ud til at have skiftet, og Memphis har dermed chancen for at få sine landskampe nummer 21 og 22.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Frisparkskonge: Svært at afvise United

Næste artikel

Optakt: Manchester United – West Bromwich Albion

ANNONCE