Lindegaard åbner op om tiden i United: – Sir Alex havde mig som førstevalg

Anders Lindegaard åbner i et stort interview med The Guardian op om sin tid i Manchester United.

Det var ikke mange, som forventede, at danske Anders Lindegaard skulle spille en vigtig rolle på Sir Alex Ferugsons Manchester United-mandskab, da målmanden tilbage i 2010 blev hentet til det engelske fra norske Aalesund.

Den tidligere OB-målmand imponerende dog Uniteds trænerstab, og i længere tid deltog han i en hæderlig kamp mod en ung David de Gea om pladsen i United-buret.

Nu fortæller Lindegaard i et stort interview med The Guardian, at Sir Alex Ferguson faktisk havde udnævnt ham som førstekeeper kort tid inden, den nu 37-årige Helsingborg-spiller fik en slem skade, som han aldrig for alvor kom tilbage fra.

– Eric Steele (målmandstræner i United, red.) kom hen til mig på Carrington og sagde: “Træneren er meget tilfreds med dig. Du kommer til at spille resten af sæsonen i Premier League. De Gea kommer til at spille i Europa,” siger Lindegaard og uddyber:

– Jeg var begejstret, men til træningen samme morgen sparkede jeg en bold over en mannequin og fik foden i klemme og vrikkede om på min ankel. 

– Jeg lå på jorden og begyndte at græde. Hele min verden faldt sammen, siger Lindegaard om den episode, som blev afgørende for den danske målmands tid på allerøverste niveau.

Eric Steele kom hen til mig på Carrington og sagde: “Træneren er meget tilfreds med dig. Du kommer til at spille resten af sæsonen i Premier League. De Gea kommer til at spille i Europa”

I målet til Fergusons afskedskamp

Lindegaard måtte se til fra sidelinjen resten af sæsonen, og i den følgende sæson døjede den danske keeper fortsat med ankelproblemer. Trods smerter forsøgte han at spille sig tilbage i United-målet.

– Jeg kunne ikke hoppe på min højre fod, og mine spark var skrækkelige, siger Lindegaard og fortsætter:

– Jeg var ikke moden nok til at sige, at min ankel ikke var i orden. Jeg vidste, det var tæt mellem de Gea og jeg, og at der ikke var plads til mange fejl, før jeg ville få en chance.

Fynboen blev dog aldrig for alvor fast mand igen. Trods flere acceptable kampe i målet forblev de Gea nummer et, og Lindegaard måtte tage til takke med en kamp i ny og næ. Heriblandt i Alex Fergusons afskedskamp på Old Trafford.

– I slutningen af sæsonen spillede jeg en del. Blandt andet Fergusons sidste kamp i karrieren, men det var en forfærdelig præstation af mig, mindes Lindegaard om 5-5-kampen mod West Bromwich.
 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Sky: Ny fanaktie-ordning er tæt på endelig præsentation

Næste artikel

- Van de Beek vil væk til januar, hvis situationen ikke forbedres

ANNONCE