Lindelöf: Jeg er kommet for at vinde

Victor Lindelöf blev i dag præsenteret som Manchester Uniteds første indkøb denne sommer. I den forbindelse har MUTV interviewet den svenske forsvarsspiller.

Rygterne om, at Victor Lindelöf skulle til klubben begyndte allerede tilbage i november 2016. Han kom dog som bekendt ikke til klubben i transfervinduet i januar.

Nu er han dog endelig blevet bekræftet officielt i klubben efter Manchester United for et par dage siden bekræftede, at klubben var nået til enighed med Benfica om en handel med den svenske forsvarsspiller.

I den forbindelse er Lindelöf blevet interviewet af MUTV om sit skifte til United.

Velkommen til Manchester United. Hvordan har du det efter, at det er blevet officielt?

– Tak. Det føles fantastisk. Jeg er meget meget glad for at være her i denne store klub, så jeg kunne ikke være gladere.

Du var sat i forbindelse med klubben i et stykke tid, så hvor glad er du for, at José Mourinho var så fast besluttet på at få dig?

– Selvfølgelig føles det godt at vide, at træneren gerne vil have dig. Det gør mig meget glad.

Har du snakket med ham endnu?

– Ja, jeg har snakket med ham. Det var en god snak. Det er meget vigtigt for mig at høre, hvad han har at sige.

José Mourinho er kendt for at få det bedste ud af de forsvarsspillere han arbejder med – spillede det en rolle i forhold til dit skifte?

– Ja, han er en god træner, og det er en stor mulighed for mig at få lov til at arbejde med ham.

Var det svært at forlade Benfica efter at have nydt stor succes der?

– Jeg har været hos Benfica i næsten fem år, så selvfølgelig var det en svær beslutning. Jeg var glad der, da jeg udviklede mig meget som spiller, men da muligheden for et skifte først kom, var det ikke noget svært valg.

Har du snakket med Zlatan Ibrahimovic om livet i Manchester?

– Nej, det har jeg faktisk ikke, men det bliver godt at have ham her under hans genoptræning, så jeg kan snakke med ham om klubben og alt omkring den. Det bliver godt.

Hvilken slags forsvarsspiller er du?

– Jeg er en rolig spiller. Jeg kan lide at have bolden i fødderne. Jeg er ret god med bolden og til at læse spillet. Jeg giver mine spillere foran mig en vis ro, da de ved, at jeg er bag dem og forsøger at beskytte dem så godt jeg kan.

Du bliver beskrevet som alsidig. Du har spillet højreback. Kan du spille defensiv midt eller ser du kun dig selv som central forsvarsspiller?

– Min position er central forsvarsspiller, men som du siger, så spillede jeg højreback før og startede min karriere som midtbanespiller. Men jeg ser mig selv som central forsvarsspiller. Jeg føler mig mest komfortabel der.

Efterligner du dit spil efter andre forsvarsspillere?

– Der er mange gode forsvarsspillere, og jeg vil ikke udpege en. Jeg kigger på mange forsvarsspillere, ser hvordan de spiller og forsøger at lære fra de bedste.

Der er konkurrence på din position fra Bailly, Rojo, Smalling, Jones og Blind. Forventer du at skulle kæmpe for din plads?

– Selvfølgelig, der er gode spillere på min position. Jeg er her for at gøre mit bedste for at hjælpe holdet så meget jeg kan, og det er altid godt at have gode spillere rundt om dig. Når du har det bliver du selv bedre.

Premier League er den største liga i verden. Har det altid været din ambition at spille her?

– Ja, jeg har altid haft en drøm om at spille i Premier League, så for mig er det en drøm, der går i opfyldelse.

Hvor stor en udfordring er det at komme til en ny liga?

– Ved hvert skifte skal du tilpasse dig nye omgivelse, men jeg føler mig selvsikker. Jeg stoler på mig selv og det bliver hårdt, men jeg ser frem til det.

Du har vundet masser af titler i Benfica. Hvad er dine mål her – mere af det samme?

– United er en af de største klubber i verden, og målet vil altid være at vinde titler. Det er også mit mål. Jeg kommer her for at vinde titler. Det er målet for klubben og alle spillerne.

Du har erfaring fra Champions League. Hvor værdifuldt er det?

– Det har været godt for mig at spille på det niveau mod nogle virkelig gode hold. Jeg har lært meget fra de kampe.

Hvordan vil det føles at løbe ud på Old Trafford for første gang?

– Jeg kan kun forestille mig det. Det bliver en fantastisk følelse. Jeg har set kampe fra Old Trafford på TV, men har aldrig været på stadionet, så jeg tror det bliver fantastisk at gå ud på banen for første gang.

Hvad er dit syn på United? De er meget populære i Sverige.

– En meget stor klub. Som du siger har de en masse fans i Sverige. Når du snakker om de største klubber i verden, snakker du altid om United. Det virker som en god klub og en god organisation.

Hvor vigtigt er det, at du kommer godt på plads?

– Det er meget vigtigt for mig at komme med på hele pre-season, så jeg kan lære systemet at kende, mine holdkammerater og alting. Det bliver meget vigtigt.

Du tager frispark. Vil du forsøge at blive Uniteds frisparksskytte?

– Det er jeg ikke sikker på, men jeg er god til det. Får jeg muligheden for at tage et frispark, så vil jeg gøre det.

Hvordan har de taget imod dit skifte i Sverige. Kommer det til at ændre dit liv her?

– Det tror jeg. Jeg tror, at lviet ændrer sig for alle der skifter til denne klub. Men jeg ved ikke, hvor meget. Som du sagde før har vi mange fans i Sverige, der støtter Manchester United, så vi må se. Jeg ved ikke, hvordan det vil ændre mit liv, men det bliver godt.

Har du en besked til fansene?

– Jeg vil bare fortælle dem, at jeg er glad for at være her. Jeg vil gøre mit bedste for at repræsentere klubben, så jeg er meget glad. Jeg håber, at jeg vil nyde det.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Officielt: United henter Lindelöf

Næste artikel

United må op med £50 millioner hvis de vil have Eric Dier

ANNONCE