Lingard: Derfor valgte jeg United

Jesse Lingard forklarer nu, hvorfor han valgte Manchester United frem for Liverpool, da han var knægt.

Jesse Lingard kunne være endt i Liverpool frem for Manchester United, hvis tingene havde udviklet sig en smule anderledes. 

I sidste ende var der dog flere ting, der fik den i dag 21-årige englænder til at vælge United som rugebase i stedet for Liverpool. 

– Jeg rejste frem og tilbage på motorvejene og trænede med både United og Liverpool. Og da jeg fyldte ni, skulle jeg træffe en beslutning, siger Lingard ifølge Daily Star. 

– Jeg nød ikke rigtigt det sidste træningspas med Liverpool, og jeg kom godt ud af det med trænerne i United, og jeg havde en masse venner der. Så beslutningen var taget, og indtil videre har det betalt sig, fortsætter Lingard. 

Jesse Lingard brugte første halvdel af indeværende sæson i Birmingham, og han er netop blevet lejet ud til Brighton frem til sommer. 

Forrige artikel

Sådan gik det Uniteds landsholdsspillere

Næste artikel

Martinez forsvarer Cleverley

ANNONCE