Lingard udlejes til Brighton

Unge, talentfulde Jesse Lingard skal udlejes til Brighton i resten af sæsonen.

I efteråret var Jesse Lingard udlejet til Birmingham i the Championship med stor succes, og nu bliver han sendt til den næstbedste række igen. Denne gang er det Brighton & Hove Albion, der får glæde af den 21-årige englænders kvaliteter, bekræfter Manchester United på klubbens Twitter-profil.

Under lejeopholdet i Birmingham scorede Lingard seks mål i 13 ligakampe, blandt andet fire i sin debut, og han skal forsøge at levere på samme niveau for sin nye klub, som han skal spille for resten af sæsonen. 

– Vi er glade. Han er en af de mest spændende unge engelske angribere, siger Brightons træner, Oscar Garcia. 

Den sydengelske klub skal bruge Lingard til at øge chancerne for en playoff-plads i Championship. De er lige nu nummer otte – fire point efter Reading på sjettepladsen. 

Forrige artikel

Avis: RvP overvejer sin fremtid

Næste artikel

Hernandez med stikpille til RvP?

ANNONCE