Liverpool – United

Optakt Liverpool FC – Manchester United Så går turen til Liverpool, nærmere sagt Anfield Road, hvor United i den tidlige lørdags kamp igen skal vinde, for…

Optakt Liverpool FC – Manchester United

Så går turen til Liverpool, nærmere sagt Anfield Road, hvor United i den tidlige lørdags kamp igen skal vinde, for bare, at have den mindste chance for at blive i kampen om mesterskabet. United vandt årets første opgør imod Liverpool 2-1 hjemme, på to mål af Silvestre.

United spillede en rigtig god kamp i Chelsea og har, igen, rejst sig. Dermed er den pinlige Exeter fadæse ude af billedet. Selvom om hele holdet spillede godt imod Chelsea, må der forventes ændringer. Ferdinand og Giggs er tilbage efter deres småskader, Rio fik et skrub i Spurs kampen, i samme kamp måtte Giggs udgå, men skaden var heldigvis ikke så alvorlig som først antaget. Smith, Keane og Scholes er ligeledes tilbage, efter de alle har haft en større elle mindre hvilepause.

Frontduoen bliver nok Rooney og Smith, med Saha på bænken, han mangler stadig lidt kamptræning før han er 100 % match fit. Der har været forlydender om G. Neville skulle være tilbage i træning, men om han er ikke i truppen. Både O’Shea og lillebror Neville er ivrige efter hans plads på højreback – en joker kunne være Fortune som imponerede stort i Chelsea kampen.

Personligt er jeg mest spændt på hvem Ferguson vælger at have imellem stængerne i morgen. Carroll eller Howard? Hvis valget faldet på Howard har Carroll så spillet sin sidste kamp i United trøjen, som der har været rygter om? Jeg er glad for at jeg ikke er i Fergusons sko – for valget, uanset hvilket, vil kunne blive skæbnesvangert for den vragede, for der skal vel snart noget rigtig stabilitet i på målmandsposten i United. Og den vragede vil unægtelig føle sig som ”rigtig” anden målmand.

Det er vel næppe gået forbi nogens næse, at scouserne har købt Morientes af Real Madrid. Han er udset til at være frelseren, der skal få Liverpool ud af deres scoringskrise. Den hovedstødsstærke spanioler får sin debut lørdag og skal vel danne duo med Baros. Liverpool har som United haft mange skader, Smicer, Alonso, Josemi, Kewell og Kirklsand er alle på listen og ingen af disse bliver klar til braget lørdag. Ligeledes kan nyerhvervede Pellegrino erstatte Hyypia, hvis han ikke er blevet sin influenza kvit.

Nu skal United bare lige have gang i målscoringen igen, hvilket jeg ikke tvivler vil ske imod scouserne. Og hvem vil ikke nyde at se scouserne lide et nederlag på eget græs? Det vil alle vi United fans selvfølgelig. God fornøjelse.

Manchester Uniteds trup:

Carroll, Howard, P Neville, Silvestre, Ferdinand, O”Shea, Heinze, Fortune, Ronaldo, Keane, Scholes, Giggs, Djemba-Djemba, Smith, Saha og Rooney.

Forrige artikel

BBC sender 103 år gamle United-klip i aften

Næste artikel

Fergie slår tilbage

ANNONCE