Lokal klub rydder op efter Liverpool-hærværk

I Dublin har Busby Baben Liam Whelan fået opkaldt en bro efter sig. Den blev tidligere i dag malet til med hånske budskaber og tiljubling over Liverpool. Lokal fodboldklub måtte rydde op.

I Dublin findes broen Liam Whelan Bridge, som er blevet opkaldt efter den irske Busby Babe der omkom i flyulykken i 1958.

Men efter Liverpools sejr over Manchester City i går, blev broen tilsyneladende malet til af Liverpool-fans med ord som “Munich Bastard” og “LFC”. Billeder af hærværket skabte med det samme raseri blandt United-fans på sociale medier.

Liverpool fans hærværk på Liam Whelan bridge Munich bastard

Mandag eftermiddag meddelte den lokale fodboldklub Bohemian FC at deres frivillige og fans havde ryddet op efter dette skandaløse hærværk.

– Liam var både en lokal og international legende. Alle i Bohemian udtrykker en klar fordømmelse af at nogen kan finde på sådan en tankeløs og sårende handling. Især når flere af hans familiemedlemmer bor i nærheden. 

Du kan læse Bohemians statement og takke dem her

Det er imidlertidig ikke kun Manchester United-fans, som har følt sig stødt over Liverpools hånlige optræden efter at hele fodboldverdenen har mindedes Hillsborough-ulykken denne weekend. 

Også Manchester City-fans måtte sande Liverpool-fansenes opførsel da de blev angrebet med sten på vej hjem fra søndagens opgør, hvor Manchester City havde købt og betalt en helsides annonce i kampprogrammet for at mindes ofrene for ulykken.

Previous Article

Lingard tilbage med selvtillid

Next Article

Avis: Fiorentina vil beholde Anderson

ANNONCE