Luis Nani fortsætter i Lazio

Den tidligere Manchester United-spiller skifter til italiensk fodbold.

Luis Nani var i mange år en fast del af Manchester Uniteds førstehold. Nu fortsætter hans karriere i Serie A. 

På dets officielle Twitter-profil meddeler Lazio, at man har lejet Nani i spanske Valencia for resten af sæsonen med en købsoption. 

30-årige Nani skiftede til United tilbage i 2007, hvor han blev spået en stor fremtid. Efter at være dykket i niveau blev han i 2014/15-sæsonen lejet ud til sin gamle klub, Sporting Lissabon. I sommeren 2015 solgte United ham til tyrkiske Fenerbahce. 

Efter EM-triumfen med Portugal sidste sommer gik turen videre til Valencia, hvor den helt store succes dog udeblev. 

Nu bliver det altså i Lazio, hvor Nani skal forsøge at kickstarte sin karrieres efterår. 

Læs mere om:

Forrige artikel

Fergie langer ud efter Coutinho

Næste artikel

Rygte: Hull lurer på Tuanzebe

ANNONCE