LvG: De unge er ikke klar

Louis van Gaal har siden sin ankomst givet debut til mange akademispillere. Han mener dog ikke selv, at de er klar endnu.

Louis van Gaal har fået meget kritik i sin tid som manager for Manchester United. Resultaterne har ikke været som forventet, og spillet er blevet kaldt for kedeligt og uinspirerende.

Den hollandske træner har dog fået stor ros for sit arbejde med de unge spillere. I sin tid som United manager har han givet førsteholdsdebut til hele 14 akademispillere.

Louis van Gaal bliver spurgt ind til, hvorvidt U18-træneren, Paul McGuinness, og U21-træneren, Warren Joyce, skal have ros for at gøre de unge spillere klar til Uniteds førstehold.

– De er ikke klar, jeg beklager. Marcus Rashford er heller ikke klar, svarer Louis van Gaal til Manchester Evening News.

– Det ved han. Han kan lære en masse. Du er nødt til at have modet til at inddrage de unge spillere i truppen, og også i startopstillingen, men selvfølgelig er det akademiet og akademiets trænere, der skal krediteres for disse spillere.

– Talentspejderne skal også have credit for at have opdaget disse drenge. Jeg er kun en lille del af det, men denne del er vigtig, fordi du skal have modet til at gøre det.

Selvom van Gaal ikke mener, at Rashford er klar, så sammenstiller han ham stadig med nogle af sine mest fremtrædende unge spillere.

– Min første klub var AZ Alkmaar, og jeg var træner for 2. holdet. Da jeg blev assistenttræner for 1. holdet, tog jeg fem spillere fra 2. holdet med mig. Jeg var både spiller og assistenttræner, så det var en mærkelig situation.

– Derefter skiftede jeg til Ajax, og Patrick Kluivert, 18 år gammel, lavede de samme præstationer som Marcus Rashford. Jeg kan give en masse eksempler. Det er ikke noget nyt.

– Hos Bayern München var det Thomas Müller. Hos Barcelona var Xavi 18 år gammel og Iniesta var 17 år gammel. [Thiago, red.] Motta var også 18 år gammel. Han spiller for Paris Saint-Germain nu. Det er ikke besynderligt. Alder er ikke et stort problem. Kvalitet er et stort problem.

Marcus Rashford har indtil videre scoret syv mål i 13 optrædener. På lørdag har han igen muligheden for at blive den afgørende mand, når United møder Everton på Wembley.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

De Gea med på årets hold

Næste artikel

Optakt: Everton - Manchester United

ANNONCE